KFUM-Spejderne i Silkeborg

Rover

For de over 17-årige.

Ordet Rover kommer af engelsk og betyder vandringsmand. Folk, der vandrer meget, som f.eks. hyrder, har gennem alle tider haft vandrestave. Rovere er friluftsfolk, som kommer meget omkring. Men også i overført betydning er roverarbejdet altid i bevægelse. Derfor er vandrestaven rovernes kendetegn. En tveje er en kløftet vandrestav, som giver et ekstra godt greb. Rovermærkets tre felter symboliserer emnerne i rovernes arbejde: Natur, samfund og livssyn. Felterne adskilles af en tveje, som er roverarbejdets logo.

Klan TroldbjergRovere samles i en klan ligesom spejdere samles i en trop og ulve i en flok. Ligesom spejderne kan deles i patruljer kan klanen deles op i sjak. Enten faste sjak eller typisk sjak som nedsættes i en periode til at løse en bestemt opgave eller simpelthen bare for at dele klanen op til forskellige aktiviteter. Kodeordene for klanen er: Klanting, kollektiv ledelse og rovernes arbejdsstof: Natur, Samfund og Livssyn.

I Silkeborg Gruppe hedder Roverne Klan Troldbjerg. Klan Troldbjerg består af rovere i forskellige aldre, både af år og spejderalder. Klan Troldbjerg er dannet efter Korpslejren 2005, og er siden blevet større og mere aktiv, med ugentlige møder. Vi mødes fordi vi ikke kan få nok af spejderarbejde og den udvikling det giver os. Hertil kommer udfordringerne, oplevelser, ture og lejre. Både nationalt og internationalt. Indholdet af vores møder varierer meget. Det kan være alt lige fra pionering, tage mærker, virksomhedsbesøg eller af mere humoristisk karakter.