Ikke-kategoriseret

Kom med til Vedtægtskaffe – 14. januar 2025

19.30 i Phoenix Hytten – Harsnablundvej 8, 8600 Silkeborg

Kom og få præsenteret og muligheden for at snakke om forslaget til vores nye supplerende vedtægter for gruppen, inden vi skal stemme om dem til generalforsamlingen i februar.

Gruppens bestyrelse har arbejdet med et nyt forslag, efter at der blev udtrykt ønske om at få de nuværende opdateret på sidste generalforsamling.

Tilmelding er ikke nødvendig, men hvis du vil hjælpe os med at brygge den rette mængde kaffe, må du meget gerne vise din interesse via vores Facebook-event her: Vedtægtskaffe – 14. januar 2025.


Her kan du finde forslaget og de nuværende supplerende vedtægter:

Bemærk: Forslaget til de supplerende vedtægter er opdateret til en version 2 efter feedback fra KFUM-Spejdernes advokat. Du kan stadig finde det tidligere forslag her: Forslag til supplerende vedtægter 2025 – version 1.

Sæt også kryds i kalenderen: For vores årlige generalforsamling finder sted den 25. februar 2025 i Phoenix Hytten. Den officielle indkaldelse følger senere.

Lidt mere baggrund: Gruppens supplerende vedtægter fungerer som et tillæg til KFUM-Spejdernes generelle vedtægter for grupper. Med det nye forslag har vi arbejdet på at skabe en bedre sammenhæng med de overordnede regler og samtidig sikre, at vedtægterne bedre afspejler det daglige arbejde i gruppen.

Vores gruppetur 2024

I weekenden var vi 80 spejdere samlet fra hele Silkeborg til vores gruppetur i Trollhytten! Solen skinnede, skovbunden knitrede under støvlerne, og planlagte udfordringerne stod i kø – præcis som vi kan lide det.

Vi har været på opdagelse i naturen, testet grænser (både vores egne og nogle reb), og vigtigst af alt, fået venskaber der holder længe efter, teltene er pakket sammen.

En kæmpe tak til alle spejdere og vores frivillige ledere. Vi ses til næste eventyr!

Silkeborg Gruppe har fået ny hjemmeside

Vi er super glade for at kunne præsentere vores nye hjemmeside, som nu er live!

Hos KFUM Spejderne Silkeborg elsker vi at være udenfor, udforske naturen og have det sjovt sammen – og det vil vi gerne dele med jer på lige her på vores nye hjemmeside. Find information om vores aktiviteter, arrangementer og hvordan du kan blive en del af vores fællesskab.

Vi vil meget gerne høre, hvad I synes om den nye side. Feedback er mere end velkommen, så vi kan gøre hjemmesiden endnu bedre for jer. Kig lidt omkring og del jeres tanker på hej@silkeborggruppe.dk.

Vi ses i naturen!

Foto: Johnny Kristensen